Med Guds hjælp

– Du kan gå igennem alt, hvad der møder dig

“I denne bog viser jeg dig meget praktisk, hvordan du kan leve nær ved Gud og opleve Hans hjælp i alle situationer… og endda udrette langt mere, end du ville have gjort uden Hans hjælp.”

– Jørn Braüner fra Præsten og Psykologen

Oplev hvordan du kan…

  • Tænke positive tanker om dig selv – fordi du er elsket betingelsesløst.
  • Opdage, at et gran af tro i dit hjerte kan sætte store ting i gang.
  • Finde den stærkeste modgift mod bekymring – så du ikke bliver drænet for energi, når livet bliver kompliceret.
  • Opdage, at du har den bedste vejleder i livets labyrint – fordi du ikke er alene og ikke skal gætte dig frem.
  • Bliv inspireret med talrige eksempler på Guds indvirken – og begynd at opleve det i dit eget liv.

Du kan gå igennem alt, hvad der møder dig.

Gud har ikke efterladt dig alene til at gå igennem de udfordringer, der møder dig. Han vil hjælpe dig, styrke dig og være med dig hver eneste dag i dit liv. Du behøver ikke at være alene.

Der er en meget virkelig hjælp at få fra Gud, når du kalder på Ham og beder om Hans hjælp. For Han elsker dig og ønsker at se dig lykkes.

Denne bog er for dig, der ønsker at opleve Guds styrke i dit liv. Du vil lære Gud nærmere at kende og opdage, hvordan du kan leve dit liv ud fra den kraft og styrke, Han giver. Så kan du leve med overskud og glæde, uanset hvad der møder dig.

DERFOR HAR JEG SKREVET BOGEN:

Hver gang jeg fortæller min historie om, at jeg bruger tre dage med Gud hver måned, er der mennesker, der bliver inspireret til at tage mere tid med Gud. Det glæder mig, for fællesskabet med Gud og kraften fra Gud er den absolut største uudnyttede ressource i de fleste menneskers liv. Du kan lære, hvordan du kan opleve Guds ressourcer, når du læser “MED GUDS HJÆLP”.

– Jørn Braüner fra Præsten & Psykologen

Oplev Guds hjælp på 6 områder af dit liv

  • Del 1: ”Jeg vil aldrig svigte dig eller forlade dig” – at forstå Gud rigtigt
    Hvis du ønsker Guds hjælp, må du først og fremmest have en vished om, at Gud elsker dig betingelsesløst, og at du altid kan komme til Ham. Derfor er denne del af bogen en beskrivelse af, hvem Gud er, og hvorfor du kan stole på Ham. Du får hjælp til at bygge et venskab med Gud og opleve Guds nærvær i dit liv. Gud er ikke vred på dig. Han er vild med dig. Når du ser det, behøver du ikke at frygte, for du ved, at Han aldrig vil svigte dig eller forlade dig.
  • Del 2: Hvordan du med Guds hjælp finder fred med dig selv
    Det er svært at finde overskud, hvis der hele tiden er indre kampe i stedet for fred. Til gengæld kan Gud helbrede os fra vores indre sår og vi kan lære af Jesus, hvordan vi finder hvile. Der er en fred fra Gud, der overgår al forstand. Du behøver ikke at stresse, når du ser, at du kan gøre alt, hvad Gud beder dig om. Her kan du lære, hvordan du finder frem til det. Oveni alt dette er der en fred i at hvile, at livet ikke slutter ved døden.
  • Del 3: Kast dine bekymringer på Gud og slip dem
    Tro er bekymringens fjende nummer ét. Det er som om, at det er umuligt både at have bekymring og tro samtidigt. Hvis du tror og har tillid til, at Gud er med dig i den situation, du står i, hvordan kan du så samtidig bekymre dig om den? I dette afsnit ser vi også på, hvordan du kan blive ledt af Gud. Guds fred vil vise dig vejen i alle situationer – ikke uro og bekymringer. Vi skal se på George Müller som et eksempel på denne livsstil. Han var ledt af Gud og i 1800-tallet brødfødte han 10.000 hjemløse børn og gav dem husly. Alt dette gjorde han i tro til Gud, de fleste gange uden at han offentliggjorde behovene. Han bad i tro til Gud, og behovene blev mødt.
  • Del 4: Fra larve til sommerfugl – at samarbejde med Gud
    Der foregår en fuldstændig forvandling, når en larve bliver til en sommerfugl. Ordet metamorfe bruges om dette. Det ord bruges også om det, der sker, når du tillader Gud at lade forvandle dig gennem Hans ord. Det er ofte den forvandling, der er brug for, mere end at alle de ydre omstændigheder bliver ændret. Du vil i dette afsnit meget specifikt få at vide, hvordan du kan blive forvandlet ved at samarbejde med Gud om at lade Hans ord skabe forvandlingen i dig. Du skal ikke anstrenge dig. Du skal lade Gud gøre sit arbejde, og forvandlingen sker helt af sig selv.
  • Del 5: Gud ønsker at bruge dig
    Vi lever ikke i denne verden kun for os selv. Det ville blive et selvcentreret liv, der hverken gør os selv lykkelige eller er til gavn for andre. Tværtimod har Gud planer for dig, gode planer om lykke, ikke om ulykke, om at give dig en fremtid og et håb. Du kan gøre en forskel i verden. Tro du kan – for det kan du! Dette gælder også, hvis du er ældre person. Jørn fik et helt konkret ord til de ældre fra Gud, som du kan læse og modtage. Du har anledningen til at gøre en større forskel med dit liv nu end nogensinde før – også sent i livet. Gør det dog ikke alene. Find et fællesskab med andre, der følger Jesus, og du vil blive styrket og opløftet.
  • Del 6: Tid med Gud – sådan kan du gøre det
    I dette sidste afsnit fortæller Jørn meget personligt om, hvad han gør i sin tid med Gud. Det er ikke for, at alle skal gøre det på samme måde, men det kan give inspiration til, hvad du selv kan gøre. Det er lidt ligesom, når du spiser fisk: ”Spis kødet og spyt benene ud”. Med andre ord tag det til dig, du kan bruge og lad det andet ligge. Hvis du begynder at bruge mere tid med Gud, vil det gavne dig selv, din familie venner og omgangskreds. Gør vi det alle, vil det gavne os alle sammen, for Gud får lov til at virke med sin kærlighed, fred og glæde, og gøre Danmark til et bedre sted at være.

Over 7000 har købt vores bøger. Her er et par tilbagemeldinger på tidligere bøger:
Jeg er glad for bogen. Den kan helt klart anbefales” – Gitte Nørholm
“Fantastisk værktøj for mig og er blevet så fri og fyldt af gode ting” – Anette Bay
Har lige taget fat i den igen, da jeg er kommet i en “ny” situation, som kræver lidt støtte i storme” – Louise Panton
Jeg har købt bogen og kan varmt anbefale den” – Jette Jørgensen

Indholdsfortegnelse

Del 1: “Jeg vil aldrig svigte eller forlade dig” – at forstå Gud rigtigt

Kapitel 1: Du kan ikke falde så dybt, at Guds kærlighed ikke kan nå dig

Kapitel 2: Du kan stole på Gud

Kapitel 3: Et venskab der overgår alle andre

Kapitel 4: Gud er dig altid nær

Kapitel 5: Du behøver ikke at frygte

Del 2: Hvordan du med Guds hjælp finder fred med dig selv

Kapitel 6: Gå til Gud, når du er såret – Han kan helbrede dig

Kapitel 7: Lær af Jesus, så finder du hvile

Kapitel 8: Stress ikke – du kan nå alt det, du skal nå

Kapitel 9: At modtage tilgivelse og det evige liv

Del 3: Kast dine bekymringer på Gud og slip dem

Kapitel 10: Lad troen tage over

Kapitel 11: Vær ledt af Guds fred, ikke uro og bekymringer

Kapitel 12: George Müller – en troens apostel

Del 4: Fra larve til sommerfugl – at samarbejde med Gud

Kapitel 13: Ønsker du at se forandring, så start indefra

Kapitel 14: Ord der forvandler

Kapitel 15: Når du går i dybden, kan du vokse i højden

Del 5: Gud ønsker at bruge dig

Kapitel 16: Du kan gøre en forskel i verden

Kapitel 17: Tro du kan

Kapitel 18: En vision for de ældre

Kapitel 19: Det er ikke godt for mennesket at være alene

Del 6: Tid med Gud – sådan kan du gøre det

Kapitel 20: Tid med Gud – en ørken eller en oase?

Kapitel 21: En beskrivelse af min tid med Gud

Kapitel 22: Et eksempel på en dag med bøn, kamp, sejr og Guds ledelse

Hent styrke til at gå igennem alt, hvad der møder dig

 “Med Guds hjælp”